FLEIN – LUKSUS DRUESAFTER
135,00 kr. – 145,00 kr.
0,75 L - 0% ALK - ØKO
3 virkelig fine Flein luksus druesafter fra tvillingebrødrene Gross’ økologisk dyrkede vinmarker i det sydligste Østrig. Ligesom høsten sker plejen af vinstokkene omhyggeligt i hånden.
Flein druesafter er ikke ’bare en saft’, det er meget mere end det.
Flein er et manifest som forpligter vinbønderne til at arbejde efter bæredygtige, økologiske principper i vinmarkerne hvor de:
– høster tidligere for at få en syrlighed som kan mod spille mostens naturlige sødme
– udvinder højest 55% af mosten for at undgå bitterstoffer
– lyn pasteuriserer flaskerne ved hjælp af en nyudviklet særlig skånsom teknik
Flein luksus druesafter er værdige smagfulde og smukke alkoholfrit alternativer til et glas i forbindelse med alle slags fejringer – især til forretter, vegetarretter, sushi, aperitif.
Nydes ved 5 grader i vin/champagneglas.
Skruelåg forsegling.
ØSTRIG & SLOVENIEN
Gross & Gross kombinerer traditionen og omdømmet fra den sydlige Steiermark Gross vingård med upartiskheden i Vino Gross’ nye start i Štajerska Slovenija. De to unge vindyrkerfamilier på hver side af den østrigsk-slovenske grænse realiserer innovative projekter under Gross & Gross-mærket.
FLEIN
Flein druesafter er et registreret varemærke, som er fællesbetegnelsen for fremragende sortsren druesaft fra dedikerede vinbønder i Østrig, Slovenien og Alto Adige.
Den første mikroproduktion kom fra Gross & Gross brødrene i Südsteiermark i 2018, og i 2021 kom Kellerei Kurtatsch i Sydtyrol og Weingut Schmidt ved Bodensøen med på vognen.
Flein er druesaft af højeste kvalitet. Venner med vingårde i alperegionen forfiner deres typiske regionale druesorter til juice, der åbner op for nye smagsdimensioner som aperitif eller som tilbehør til måltider.
Druerne til Flein kommer fra vinmarker specielt udvalgt til fremstilling af juicen. Ligesom høsten sker plejen af vinstokkene omhyggeligt i hånden. De høstede druer presses blidt som champagne, og saften pasteuriseres skånsomt takket være den nyeste teknologi. Som følge heraf udvikler Flein en smagsoplevelse, der er særlig typisk for sorten. Flein overrasker med friskhed, elegance og livlig syre
FAMILIEN BAG
Det er de to brødre Johannes og Michael Gross lillesøster Veronika Mitteregger, som står bag Flein safterne. Under sin graviditet tilbage i 2015 ærgrede Veronika sig over, at hun ikke kunne købe en druesaft som tilnærmelsesvis kom i nærheden af den smagsoplevelse hun mindedes, da hun som barn gik rundt og smagte på druerne i forældrenes vinmarker, og hun begyndte at fantasere om en slank, ren og elegant druesaft med en smuk syre, der kunne nydes som aperitif eller gennem hele måltidet til fornøjelse for dem, der ventede sig, dem der skulle køre bil eller dem der bare ikke lige havde lyst til alkohol.
Juiceeksperter blev konsulteret, og brødrene blev overtalt til at kultivere et par parceller med henblik på produktion af saft. Den første friskpressede saft smagte vidunderligt, og med hjælp fra den nyeste teknologi der muliggjorde en ultrakort pasteurisering proces med lynhurtig opvarmning og ditto afkøling lykkedes det at bevare druesortens typiske aromaer, således at den pasteuriserede saft stadig smagte vidunderligt!
Veronika fik med venners hjælp udviklet den smukke label, og vin freaks og sommelierer blev begejstrede. Pt. sælger de 3 søskende mere end de producerer og barsler med nye varianter.
Du kunne også være interesseret i...
-
OBSTHOF RETTER – EDITION SOMMELIER LUKSUS SAFTER
175,00 kr. – 210,00 kr. -
REBÆL – DANSK GASTROSAFT
110,00 kr. – 399,00 kr.