MALENES GLØGG
110,00 kr.
På lager: 23 på lager
750 ML - 0,5% ALK
Gløgg med æble og julekrydderier
Økologisk og vegan friendly
Malenes færdigblandede alkoholfrie gløgg er brygget af 84% æblemost fra danske æbler, 7% appelsinsaft, 6% abrikospuré, julekrydderier, ingefærsaft, sirup og vanilje. Alt sammen økologisk og plantebaseret.
Krydringen er lagt med vægt på kardemomme og kanel. Udvid sæsonen for varme drikke med god samvittighed og nyd smagen af de bedste råvarer, krydret med saft fra citrus- og stenfrugt og rundet af vanilje og julekrydderi.
Det anbefales du nyder gløggen ved 65°-68° C og kun tilsætter friske æblestykker, afskallede mandler eller blot au natural, da rosiner søder unødigt.
Det er meget vigtigt at gløggen varmes med det samme og ikke står og koger ind over blusset, da dette vil ændre smagen betragteligt og forstærke sødmen.
Nyd gløggen ved 65°-68° C (må ikke koge!) til julens mange hyggestunder.
Tilsæt evt. friske æblestykker, afskallede mandler eller blot au natural, da rosiner søder unødigt.
Det er meget vigtigt at gløggen varmes med det samme og ikke står og koger ind over blusset, da dette vil ændre smagen betragteligt og forstærke sødmen.
Skruelåg forsegling.
Malenes Gløgg er historien om håndværk og passion for smag! Om gløgg der smager vinøst og er baseret på økologiske råvarer uden tilsætning af stærk spiritus. Malene har brugt sin baggrund som vinkyper til, at give sit bud på, hvordan en vin kan “glødes”.
Alle kan lave gløgg. Det hører hun tit. Det er ikke usandt, for alle kan også lave mad, men smagen afskiller den ene kok fra den anden. Det er vigtigt at vælge den rigtige vin til sine gløgg krydderier. Det er ikke spørgsmål om pris, men om at skabe harmoni i smagen. Et forkert valg forstærkes nemlig, når gløggen opvarmes.
Som fast tilknyttet fagperson i Go´ morgen Danmark, lavede hun en årrække test af gløgg. Opfordret af sit testpanel sprang hun ud i producentrollen i 2012. Hun ville ændre opfattelsen af, at gløgg mere er tradition end egentlig velsmag. Hun vidste at svaret lå i udvælgelsen af vinen fremfor alt. Vinen er nemlig det bærende element i den varme drik, hvis danske navn oprindeligt var ”glødet vin”, før vi annekterede det svenske ord glögg.
Her 12 år senere tæller porteføljen både røde og hvide gløggvarianter med og uden alkohol. De seneste år har der været fokus på samvær udendørs, derfor har hun lavet opskrifter på sandwich og kager, der smagsmæssigt egner sig til at blive nydt sammen med min gløgg. Du kan finde opskrifterne i undermenuen.
Etiketterne er skabt af Helene Schjerbeck. Helene er uddannet arkitekt, og har i mange år arbejdet med grafik og kunst. Hun har lavet et papirklip, der fortæller historien om gløggens tilblivelse. Det er dette univers Helene har bragt videre til hendes nye gløgg etiket.
Rigtig god fornøjelse
MALENE SMIDT HERTZ